03.08.2016
Crowdfunding – noget for dig?
Hvad er crowdfunding, og hvordan kan det bruges til at finansiere en virksomhed? Her får du en introduktion til crowdfunding og du kan læse mere om fire forskellige typer typer crowdfunding og finde eksempler på danske virksomheder, der har hentet finansiering via crowdfunding.
Crowdfunding er en samlebetegnelse for flere typer af finansiering.
Crowdfunding betyder, at det er ”the crowd” – mængden – der ”funder” – finansierer – et givent projekt eller virksomhed. Især efter finanskrisen har der været fokus på business angels, hvor virksomhederne uden om bankerne finder finansiering hos eksempelvis en gruppe formuende privatpersoner, pensionskasser eller pengetanke. Nu er det også almindelige privatpersoner, der bliver investorer og skyder opsparingen ind i en virksomhed via crowdfunding.
Der findes overordnet fire typer af crowdfunding. Læs mere om de forskellige crowdfundingtyper og hvordan du håndterer skat og moms som henholdsvis modtager og bidragsyder.
Aktiebaseret crowdfunding er virksomhedens salg af aktier til investorer. Bliv klogere på aktiebaseret crowdfunding her.
Lånebaseret crowdfunding er en virksomheds lån af penge, som vi kender det fra banken. Bliv klogere på lånebaseret crowdfunding her.
Rewardbaseret crowdfunding er en belønningsfinansiering. Bliv klogere på rewardbaseret crowdfunding her.
Donationscrowdfunding er gaver til virksomheden.Bliv klogere på donationscrowdfunding her.
Tal med din revisor eller anden kompetent rådgiver inden du beslutter dig for, hvilken crowdfundingmodel der passer til dit behov og de specifikke skatte- og momsmæssige konsekvenser.
Få inspiration fra andre virksomheder
Her kan du få inspiration fra andre virksomheder, der har benyttet crowdfunding til at finansiere deres virksomhed. Læs blandt andet om hvordan det lykkedes at rejse 1 million kr. på 40 dage, om Skandinaviens første crowdfundinglån og hvordan en skovejer brugte crowdfunding til at omlægge dyre lån. Læs de inspirerende historier her.
|
Flere virksomheder får finansiering med revisors hjælp
Virksomheder, der benytter professionelle rådgivere, står bedst i ansøgningsprocessen, når de ansøger om et lån hos crowdfundingportalen Lendino. Læs her hvad det betyder for din succesrate, at få hjælp fra revisor.
Den ensomme ulv knækker nakken
Frederik Plough Sørensen, formand for Dansk Crowdfunding Forening, fortæller om de nye finansieringsmuligheder, der ligger i crowdfunding, og hvordan man får succes hermed. Læs om hvordan den ensomme ulv knækker nakken.