1 million kroner på 40 dage

SMV-nyhedFounder og CEO Jonas LindBendixen, iværksættervirksomheden Sitpack, har gennem crowdfunding hentet 1 million kr. på 40 dage til at skabe verdens mest kompakte foldbare stol.

SMV

Foto: Dansk Erhvervs Avis,
Kaj Bonne

Iværksætter Jonas Lind-Bendixen samlede via crowdfunding 1 million kr. på 40 dage til at udvikle verdens mest kompakte foldbare stol.

Denne artikel er baseret på Dansk Erhvervs Avis 9.-11. december 2015

Jonas Lind-Bendixen, CEO i Sitpack, har på 40 dage rejst over 1 million kroner via crowdfunding til sin virksomhed, der er ved at sætte verdens mindste foldbare stol på markedet.

Til arrangenmentet "Finansier din virksomhed og Vækst" den 18. november 2015, fortalte Jonas om den proces, han og Sitpack har været igennem.

”Der har manglet behagelige transportable siddepladser til for eksempel festivaller og andre koncertarrangementer. Men det skulle ikke være et nyt ikke-handy produkt, og vores fylder ikke mere end en 50 cl øldåse at bære på. Vi har i forvejen nogle skøre produkter, så hvorfor skulle der ikke være plads til én til. Det er en simpelt idé, men det har vist sig, at være sindssygt kompliceret produkt at udvikle.”

Jonas Lind-Bendixen har i crowdfunding-processen lært at det kræver tid - meget tid - at køre en crowdfunding kampagne.
Der skal konstant leveres nyt indhold, og der er kontant feedback, hvis "backerne" (de personer, som har lagt penge i Jonas' projekt) er utilfredse eller synes, at de mangler information.

Det store tidsforbrug betyder, at crowdfundingen på den vis langt fra er en gratis omgang, men samtidig kan den også bruges til at skabe opmærksomhed omkring et produkt. Derfor har det fra start været en bevidst strategi at være meget åben over for sine ”investorer”:

”Ved at informere hele tiden vinder man deres tillid - og de fleste accepterer, når der sker forsinkelser, så længe du er åben omkring det. Men mangler kommunikationen, så kommer feedbacken med det samme.”

Foreløbig har han fået reaktioner fra 66 lande, og i 15 af dem står der potentielle distributører parat.
Men hvad med prisen for den et-benede stol?

”I prissætningen har det været afgørende for mig, at stolen ikke skulle være så billig, at folk bare smed den væk, når de ikke skulle sidde længere.”

 

Læs mere om Sitpack

Læs mere om arrangementet "Finansier din virksomhed og vækst"