Støtte til eksportvirksomheder hos Eksport Kredit Fonden (EKF)
EKF (Eksport Kredit Fonden) hjælper danske virksomheder med at øge salget til udlandet. Det gør EKF ved fx at hjælpe med at skaffe finansiering og ved at forsikre virksomheder og banker mod de økonomiske og politiske risici, der kan være ved at handle og investere i andre lande.
Gennem et samarbejde med EKF kan du og din bank sikre, at I får jeres betalinger, selvom køber ikke kan eller vil betale. EKF kan også dække en del af bankens risiko, hvis en virksomhed skal udvide for at følge med efterspørgslen, eller hvis virksomheden har behov for mere kredit til driften fra en vare produceres til køber betaler.
EKF kræver, at en forretning grundlæggende er sund, og at virksomhedens kunde er kreditværdig. Hvis den samlede risiko er acceptabel, dækker EKF risikoen. Går alt som planlagt, gennemfører du forretningen som aftalt. Går noget galt, betaler EKF.
EKF hjælper både store og små virksomheder, og EKF har en række forskellige løsninger, der dækker virksomhedernes forskellige behov.
Læs mere på EKF’s hjemmeside: www.ekf.dk
|